Ildelementet henviser til en universel strålingsenergi, en energi, som er ophidselig, begejstret og som gennem sit lys sætter farve på tilværelsen. Dette element er af Carl Gustav Jung blevet forbundet med den psykiske energis dynamiske kerne, den energi, som strømmer spontant på en inspireret og selvmotiveret måde.Marc Edmund Jones sætter ild lig med »oplevelse centreret i den personlige identitet« og det forklarer, hvorfor mennesker med ildtegnene dominerende i deres horoskoper er så selvcentrerede og sædvanligvis ret upersonlige. De føler sig som kanaler for »liv« og har ikke let ved at skjule deres stolthed over denne kendsgerning. Ildtegnene eksemplificerer godt humør, stor tro på sig selv, entusiasme, endeløs styrke ogdirekte ærlighed.
De behøver ret meget frihed for at kunne udtrykke signaturligt og sikrer sig sædvanligvis dette råderum gennem deres uophørlige insisteren på deres egne synspunkter. Ildtegn er også bedre end andre tegn i stand til at styre deres viljestyrke bevidst (om ikke altid konsekvent). Deres vilje til at være og til at udtrykke sig frit er temmelig barnlig i sin enkelhed, en egenskab, som til tider kan virke rørende på andre; men som på andre tidspunkter kan virke fornærmende på de, som er mere forsigtige og følsomme. Ildtegnenes fejl manifesterer sig sjældent som et resultat af dårlige hensigter, men oftere blot gennem mangel på selvkontrol og følsomhed over for andre. De kan opfattes som temmelig egenrådige, endda til tider overvældende, når de kaster sig ud i ting med en sådan fart, at de uden at ville det giver anledning til destruktion eller sårede følelser hos andre. Ildtegneneer tilbøjelige til at være utålmodige over for mere følsomme og blide personer, især de, som i overvejende grad er vand og jord.
Ildtegnene føler, at vand vil slukke ilden og at jord vil kvæle den, og derfor nærer de ofte modvilje mod disse tegns tyngde og stemningsmageri. Lufttegnene vifter luft til ildens flammer ved at levere nye ideer, som ildtegnspersonen kan handle ud fra. Af denne grund, anses ild i almindelighed for at være forenelig med luft; men det bør påpeges, at iltegnene ofte er for direkte og utålmodige til at lufttegnenes sarte nervesystem kan klare det i længere tid. Selvom ildtegnene ofte vil blive stimuleret af lufttegnene, bliver de i virkeligheden let trætte og kedet af intellektuelle overvejelser, hvorudfra der ikke ret hurtigt kan handles.