»Falsk« kvindeligt aspekt
Når vi fornægter vor sande vilje, fornægter vi vort kvindelige aspekt. Når vi fornægter vore følelser, fornægter vi også vort kvindelige aspekt. Da er vi ikke længere i kontakt med vort indre. Vi føler os tomme og rodløse og skaber ubalance i vort følelsesliv. Når vi har ubalance i følelseslivet, bliver vi ofre for vore følelser - en følelse tager overhånd, og vi overreagere. Der skal kun et lille pust til for at vælte os, vi er vildt skæve og ude af balance i forvejen.

Den prægning, vi blev udsat for som børn, gjorde, at vi følte os tvunget til at fornægte de følelser, vi oplevede som uvelkomne eller forbudte, ''det kan ikke passe at du er sur nu'' ''Det kan ikke passe at du ikke kan dit og dat'. I stedet skabte vi »falske« følelser ud fra de vurderinger, som gjaldt under opvæksten, og som vi gjorde til vore egne Vi identificerede os med dem, og vi føler og reagerer stadig i overensstemmelse med dem og tror, at de er det virkelige og sande billede af verden, sandheden er at meget af det vi har lært at føle er falskt!!

Vi har skabt en »falsk« kvindelig del, mens den ægte er fortrængt. Denne falske kvindelige del viser sig som roller; F.eks.  forførersken, uskyldsenglen, den bønfaldende.. . hos kvinden. Hos manden som f.eks. den feje, den utrygge, den sentimentale, den afhængige, den ufølsomme.