»Falsk« mandligt aspekt
Når vi som børn løber og leger, og vi spontant udtrykker vor vilje i ord og handling, anvender vi vor mandlige kraft. Bliver vi bremset i vore udfoldelser, hæmmes denne kraft. Vor evne til at handle, udtrykke os og bevæge os spontant, bremses.. Vort maskuline aspekt accepteres ikke og udvikles ikke I stedet skaber vi en »falsk« mandlig del. Den er kontrollerende og har magt til at fortrænge følelser. Med den undertrykker vi os selv (og andre), behersker os og holder os tilbage, Den bliver den indre tyran, dommer; fangevogter. Den er bange for følelser, bange for at miste beherskelsen, bange for at miste sin magt og sin individualitet. Den søger tilflugt i intellektualisme, rationaliserer og intellektualiserer. I stedet for at lytte til den indre visdom, som den ikke er i kontakt med, lærer den sig at give udtryk for boglig viden og kan kun referere til den, 'hvad der kan måles og vejes er det rigtige. Den handler i overensstemmelse med de normer og dogmer; som den har taget til sig og gjort til almen sandhed. De prægninger  som faktisk det meste af vores uddannelsessystem og samfund bygger på, her i den vestlige verden.
Denne »falske« skabte mandlige del viser sig også som roller: den intellektuelle, den kontrollerende, den magtbegærlige, den, der har ret, der dygtige, den ambitiøse, den højrøstede, den dominerende, den pågående... hos både mænd og kvinder. Eller den reserverede, den tilbage holdende, den passive, den tavse, den feje... hos både mænd og kvinder, som ikke giver udtryk for den skabte mandlige kraft, men vender den ind ad.