Livsfaserne:

0-6 år  Det lille barn er egocentrisk:
For at komme ind på de første livsfaser er der for det lille barns vedkommende en langsom og gryende selvbevidsthed. Det lille barn vokser fra det ubevidste, kan sige det kommer fra en verden der er ikke fysisk, men derimod guddommelig, ja nok nærmest som når vi sover. Barnets 'mission' med dets fødsel må være at blive bevidst, bevidst om at det er uafhængigt af moderen, og af 'altet' (universet, det kollektive ubevidste, kosmos etc.) barnet skal opbygge sin eget identitet og herigennem virke i den verden hvor det er født.
Barnet begynder at få en oplevelse af, at det er adskilt fra omgivelserne og andre, men det er en fase med total afhængighed af forældrene, selv om der i »kan selv- eller trods-alderen« omkring de tre år er en form for løsrivelse, for at barnet kan begynde at opleve sig selv som et adskilt, individuelt væsen, et jeg. Det er en egocentrisk alder, hvor barnet tror, verden er til for det, og at det er universets centrum. Senere i børnehaven og i børnehaveklassen og ikke mindst i skolen udvides barnets selv i omgangen med kammeraterne og som følge af en forøget kontakt med den ydre verden. Det er en periode, hvor barnets selv image tager en fastere form.