|
1. hus udgør det personlighedsdannende område, vor persona eller den »maske« vi bærer i det fysiske liv og under inkarnationen. Erfaringerne viser. at en persons udseende bærer præg af det tegn og de planeter som omfattes af huset. Urhoroskopets Vædder- og Mars-kræfter symboliserer det enkelte menneskes initiativ, aktivitet eller mangel på sådant samt det lidenskabelige og til tider aggressive i livsudfoldelsen. Urhoroskopets betegnelse »jeg er« udspringer af de nævnte forhold. Erfaringerne viser også, at ikke alle tegn og planeter fremhæver de fysiske træk (i særdeleshed ansigtstræk) med samme styrke. Stenbukkens og Vandmandens tegn eller disse tegns hersker Saturn vil f.eks. betyde en markant profil. Det samme gælder Vædderens og Skorpionens tegn, hvorimod Venus og Venus-tegnene Tyr og Vægt i højere grad viger for selve »sol-tegnet«. dvs. tegnet man er født i.
|
|