|
Det 20. århundredes kunst begyndte i virkeligheden i 1893. Det var da Edvard Munch malede den første version af det skelsættende billede SKRIGET. Med det billede markerede han stemningen i sin egen tid. Og han foregreb den stemning, som skulle betegne vort århundrede. Billedet betød så meget for Edvard Munch, at han gentog motivet i 1909. Edvard Munch har selv fortalt om oplevelsen, der ligger til grund for billedet: "Jeg gik bort over vejen med to venner Solen gik ned. Himlen blev blodig rød og jeg følte et pust af vemod. Jeg stod stille, træt til døden. Over den blåsorte jord og by lå blod og ildtunger. Mine venner gik videre - jeg blev tilbage -skælvende af angst - jeg følte det store skrig i naturen". Edvard Munch har skildret det ensomme menneske i en hvirvel af voldsomme farver og former. Landskabet, himlen, broen med de mørke mennesker i baggrunden er ikke skildret, sådan som vi ville se dem i virkeligheden. Hele sceneriet er skildret sådan som et menneske i voldsom psykisk affekt ser livet omkring sig. Mennesket i forgrunden holder sig for ørerne, fordi "det store skrig i naturen" er så højt, at det ikke er til at holde ud. Det er det overvældende skrig efter mening, der skærer sig gennem marv og ben. Tabet af mening og retning i tilværelsen er noget, som vi taler meget om i vor tid. Det her med at vi i vort moderne samfund ikke har noget fælles mål eller højere idealer. Det her med at alle i dag er mere optagne af at rage til sig selv end at tænke på solidaritet og tolerance. Det er imidlertid ikke noget nyt. Det talte man også om ved århundredes skiftet. I næsten 1900 år havde kristendommen i større eller mindre grad været menneskets garanti for at der var mening med tilværelsen. Bibelen lovede, at der efter døden var et Paradis. Var tilværelsen for hård eller uforståelig, så kunne man altid håbe på en bedre tilværelse "på den anden side" i Paradiset. Dette håb om en større retfærdighed styrtede i grus i begyndelsen af 1860 erne. På det tidspunkt fremkom den engelske naturvidenskabsmand Charles Darwin med sine teorier om arternes oprindelse. Ved studier af geologiske formationer og dyre- og menneskeknogler påviste han, at al ting var resultat af en udvikling, som havde strakt sig over millioner af år. Den kristne
|
|