|
Nøgleord:
Indsigt.
I vestlig astrologi er de 12 stjernetegn baseret på Jordens bane
rundt om Solen - og har ikke ret meget at gøre med stjernebillederne.
Vædderen regnes for det "første" tegn i Zodiak'en,
da det begynder præcist i det øjeblik, hvor dag og nat er lige lange
- forårsjævndøgn. Alle de andre tegn måles ud fra dette punkt. Tegnene
har ingen klar mening i sig selv, men aktiveres, når der findes
planeter eller huse i dem.
Tegnet Skytten styres af Jupiter. Fysisk forbindes det med bækkenpartiet,
hofter og lår. Det siges at have en maskulin natur og er derfor
mere aktivt i sin måde at udtrykke sin energi på. Som et ildtegn
forbindes det med identitet - især med en søgen efter at finde dybere
mening med den menneskelige tilværelse. Det forbindes derfor med
en brændende interesse for religion og filosofi. Da det er et bevægeligt
tegn, udtrykker planeter i tegnet deres energi på en fleksibel og
foranderlig måde og med en vis rastløshed eller ustadighed.
Skytten kan karakteriseres ved kærlighed til sandhed og retfærdighed
og en uheldig tendens til at udtrykke sig alt for direkte, selv
uden at være spurgt. Skytten elsker åbne horisonter og rejser og
har behov for at ekspandere på et indre intellektuelt niveau. Der
er en dyb trang til hæve sig op over den dyriske natur og nærme
sig det guddommelige samt en utålmodighed med livets trivielle problemer.
Uvilje over for overfladiskhed kan evt. resultere i manglende tolerance
over for de almindelige finesser mennesker imellem.
Kendte
skytter: Erik Balling, Ludvig v. Beethoven, Tine Bryld, Maria Callas,
Winston Churchill, Noel Coward, Sammy Davis Jr., Walt Disney, Bent
Fabricius-Bjerre, Christian Flagstad, Jarl Friis-Mikkelsen, Morten
Grunwald, Piet Hein, Astrid Henning-Jensen, Nynne Koch, Lally Hofmann,
Pave Johannes XXIII, Robert Broby Johansen, Søren Krarup, John Milton,
Dea Trier Mørch, Jens Okking, Klaus Rifbjerg, Kim Schumacher, Sebastian,
Allan Simonsen, Frank Sinatra, Peter Thorup, Mark Twain og Finn
Ziegler.
|
|