|
Læser vi videre i Skabelses beretningen om de syv dage og dermed 7-dagesugen, som vi har overtaget fra Babylon som noget af det ældste inden for tidsmåling. synes hver dags omtale at pege på en forklaring.
Solen symboliserer den første dag. Søndag. hvor lyset, som betinger alt liv, bryder igennem. Solen er også kernen i det individuelle horoskop, vort indre logos eller åndelige væsen.
Månen symboliserer den anden dag, Mandag, hvor »vandene skilles og det frugtbare land kommer til syne«. Månen udgør også lyset, som afspejler det »store lys«. I astrologien udgør den også det frugtbringende og nærende i personligheden. »sjælens lys« selv i mørke stunder, bundet til jorden og det fysiske liv.
Mars symboliserer den tredje dag, Tirsdag, hvor »spiringen af frøene som Gud har lagt i jorden« sker. I det astrologiske billede symboliserer Mars også menneskets spiringskraft og aktivitet som i sin lidenskabelige form kan blive til en aggressiv livsudfoldelse, fulgt af et for udpræget magtbegær. Heraf ses også en parallel til det krigeriske element, i mytologien kendt som krigsguden Mars osv.
Merkur symboliserer den fjerde dag, Onsdag, hvor fiskene i havet og fuglene på himlen skabes og derved viser os levende væsener i bevægelse. I astrologien kendetegner Merkur også bevægelse og i det hele taget begrebet kommunikation.
Jupiter symboliserer den femte dag, Torsdag, og ligheden med grækernes Zeus og den nordiske Thor er forståelig, idet regn og torden synes kædet sammen med et sandt overflødighedshorn af skaberkraft, som får »elementernes rige« til at bugne af liv. Ja, i så høj grad at de omtalte Elohim inspireres til at »skabe mennesket i dets eget billede«. Det er som om menneskeskabningens æteriske kræfter allerede er til stede, selv om det kødelige menneske, Adam, først dukker op i beretningens sidste øjeblik, Lørdagen. Jupiter kendetegner også den enkeltes ekspansionsmuligheder og skaberkraft i astrologien.
|
|
