|
Den kaldæiske zodiak
Den gamle astrolog William Lilly omtaler i sin »Grammar og Astrology« allerede i 1647 de omtalte »ansigter« (faces) som, hvis de indsættes i den i dag kendte zodiak følgende den 7-takkede stjernes spidser mod uret, kommer til at herske i dyrekredstegnene. Man kunne dog også tænke sig den mulighed, at hver uge i årets løb kunne have hver sin hersker, idet årets antal dage delt med syv giver ca. 52 uger. Menneskets livscyklus blev sammenlignet med årets gang, hvilket bl.a. peger på det forhold, at man astrologisk udarbejder såkaldte progressive (fremadvandrende) horoskoper efter princippet én dag for hvert år.
Den kaldæiske horoskop cirkel, som vi finder den i omtalte William Lilly's bog, viser de syv himmellegemer anbragt i den almindeligt kendte zodiak med de 12 tegn. Der har dog ikke desto mindre været perioder. hvor man i oldtiden regnede med 11 tegn. idet Vædderen ikke fandtes. Andre perioder viser 18 tegn, og endelig finder man Ptolemæus-svstemet med 48 tegn.
Kaldæisk Zodiak med andre herskere
Det var dog ikke blot ugens, månedens, årets og livets gang for det enkelte menneske, som afspejledes i det kaldæiske system. Der var større perspektiver, idet de samme himmellegemer styrer civilisationsudviklingen gennem profetiske æraer og tidsaldre. Det kaldæiske verdenshoroskop er opbygget efter de samme primære og sekundære herskeres vekslen gennem tidsaldrene. Et nærmere studium af det kaldæiske verdenshoroskop afslører endog vor egen tids vanskeligheder. Den navnkundige Nostradamus må uden tvivl have haft kendskab til det.
|
|
