|
De tolv arketypiske slægter.
Går vi tilbage til tiden hvor forårspunktet fandtes udfor stjernebilledet Tyren, erfarer vi at Babylonerne betragtede stjernen Alcyone i Plejaderne (Syvstjernen) som udgangspunkt for vor civilisationsudvikling. Stjernen kaldtes Temennu = Grundstenen. Vi finder også udgangspunktet for de indiske månehuse Nakshatras her, nærmere betegnet som de »himmelske hærførere« Krittika og Rohni. Også den kinesiske astrologis månehuse begynder her under navnet Mao.
Fra vor bibelhistorie i den vestlige verden ved vi, at Israelitterne ikke måtte dyrke eller »danse omkring guldkalven«. Man kunne i overført betydning hævde, at de ikke måtte dyrke den ægyptiske materialisme som ufrie trælle. Ægyptens første dynastier er ifølge omtalte skema over tidsaldrene også præget af Tyrens tegn, hvorfor en sammenligning med de tolv stammer efter Jacobs tolv sønner må begynde med dette tegn. Man kunne her hævde at vi med Abrahams opbrud er fremme ved Vædderens tidsalder; ikke desto mindre må man erkende, at tidsaldre ikke skifter fra det ene år til det andet.
Beskrivelsen i Bibelen af de tolv stammer synes at indeholde nogle af de tolv dyrekredstegns arketypiske egenskaber:
Tyren = Ruben:
»... du er min førstefødte. min styrke og min mandskrafts første og ypperste i højhed, ypperst i kraft«.
Tvillingerne og Krebsen = Simeon og Levi: »... broderpar. voldsredskaber er deres våben, jeg spreder dem i Jacob (Israel)«.
For Tyrens vedkommende er beskrivelsen klar nok. Vi står ved den frodige vår. Merkur tegnet Tvillingerne og Måne tegnet Krebsen kunne måske vidne om den mentalt bevidste menneskeslægts risiko for mundhuggeri og splid. fordi vi i vort intellektuelle hovmod dræber kærligheden.
|
|
