|
Den autoritære mennesketype har skygge på den enerådende mennesketype. Den autoritære mennesketype har mange ambitioner om at komme til tops i den ydre verden, og arbejder sig stille og roligt op mod toppen. Sten bliver lagt på sten, således at der kommer et fast fundament, der kan bære. Det er typen, der knokler og arbejder og helst gør det hele selv for at være sikker på, at det nu også bliver gjort forsvarligt. Ting tager tid, er den autoritæres valgsprog, og derfor bliver den enerådende en skygge - en bagside af den autoritære.
Den autoritære type kan ikke lide den enerådende, fordi den gør tingene med for store armbevægelser, er dominerende, pralende eller hele tiden sørger for at blive centrum.
Den autoritæres faremomenter er derfor magtfulde systemer, og den autoritære er bange for centrumspersoner og selvfølgelig ubevidst bange for selv at være i centrum. Derfor har den autoritære type ofte mindreværdskomplekser og er lidt sky og holder sig for sig selv.
|
|