De, som har vandelementet stærkt aktiveret i deres horoskop, erkender lige fra fødslen, at forskellige uhåndgribelige faktorer spiller en større rolle i livet, end det almindeligvis antages. Vandtegnene er i kontakt med deres følelser, i samklang med mange nuancer og finere fornemmelser, som mange andre end ikke lægger mærke til. Vandelementet repræsenterer området for dybtliggende emotioner og følelsesmæssige reaktioner, strækkende sig fra tvangsprægede lidenskaber via overvældende frygt til en altomfattende accept af og kærlighed til skabelsen. Eftersom følelser i selve deres natur er delvist ubevidste, er vandtegnene klare over det ubevidste sinds magt, samtidig med at de selv er ubevidste om meget af det, som virkelig motiverer dem. Når de er i samklang med livets dybere dimensioner med fuld bevidsthed, er de de mest intuitive og psykisk sensitive tegn. I så tilfælde er vandtegnene i berøring med enheden i hele skabelsen og er i stand til at hjælpe andre ved hjælp af en indlevende modtagelighed over for deres medmenneskers følelser.
Når de imidlertid ikke er fuldt bevidste om deres egne følelser, finder de sig tilskyndet af tvangsprægede begær, irrationel angst og stor overfølsomhed over for den mindste trussel.
Vandtegnene har, ligesom selve vandets natur, ingen egen soliditet eller form. De er derfor lykkeligst, når deres flydende natur bliver kanaliseret og givet form af en anden, især af jordtegnene, som besidder den soliditet, som vand kan have tillid til og stole på. Vandtegnene er tilbøjelige til ikke at kunne lide dem, som er pralende eller som har stærke personligheder, såsom luft- og ildtegnene. De føler sig bedst tilpas med andre, som er ret hemmelighedsfulde og som hviler i sig selv, hvilket giver dem en stærkere følelse af beskyttelse og tryghed. Denne kvalitet af hemmelighedsfuldhed, som vandtegnene har, er temmelig bedragerisk; for selvom de måske er rolige på overfladen, er det konstante uvejr, som ulmer på dybere planer og understrømme, som kan suge dem ned. I virkeligheden kan vandtegnene til tider være sensationslystne; for de vil ubevidst dyrke følelses. mæssige storme og oprør, hvis deres liv bliver for kedeligt.
Vandtegnenes følsomhed er så stor og deres sårbarhed så udtalt, at det, hvis deres følelsesmæssige reaktioner ikke er under kontrol og ordentligt kanaliserede, kan føre til en tilstand af følelsesmæssig ustabilitet og en disposition for at blive for let på virket af den mindste vind, som blæser. Vandtegnenes følsomhed bør imidlertid ikke betragtes som en svaghed; for vand har stor styrke og gennemtrængningskraft over lang tid, især nå det bliver kanaliseret på en koncentreret måde. Et smukt eksempel på dette elements styrke udtrykkes af en lærd kineser fra de 11. århundrede:
»Af alle elementer bør den vise vælge vand som forbillede. Vand er vigende, men altovervindende. Vand slukker Ud, eller, når det opdager at der er risiko for at blive besejret, undslipper som damp og gendaner sig. Vand vasker blød Jord væk eller, når det møder klipper, finder det vej uden om. Det mætter atmosfæren, så Vinden dør. Vand viger for forhindringer med bedragerisk ydmyghed; for ingen magt kan forhindre det i at følge sin skæbnebestemte kurs til havet. Vand besejrer ved at vige; det angriber aldrig, men vinder altid det sidste slag.« (citat kilde ukendt)
Sluttelig modsvarer vandelementet den proces, som består i at opnå bevidsthed gennem en langsom men sikker erkendelse af sjælens dybeste længsler. Vandtegn ved instinktivt, at de må beskytte sig selv fra udefra kommende påvirkninger for at sikre sig den indre ro, som er nødvendig for dybtgående overvejelser og en forfinet opfattelsesevne. Erkendelsen af deres følelsers og længslers sande natur er en langsom og ofte pinefuld proces; men så længe de er villige tilat se deres virkelige motiver i øjnene, er de sikre på at øge deres indre tilfredshed, efterhånden som årene går.
en del af 'Det du siger er du selv' til startsiden her